Hvad er videnskab, og hvordan opstod den? Hvilken betydning har den haft for nutidens verden?
Videnskaben har haft altafgørende betydning for det samfund vi lever i, og hver eneste dag nyder vi godt af frugten af mange hundrede års videnskabelige fremskridt. Uanset om man kører rundt i en bil, læser nyheder på internettet, henter mad i køleskabet, eller skurer op for varmen i radiatoren, har videnskaben præget vores liv, og resulteret i effektivitet og komfort uden historisk fortilfælde.
Hvad er videnskab?
Videnskab er systematisk indsamling og organisering af viden, om alt hvad der har at gøre med det univers vi er en del af. Formålet med videnskab er at undersøge og udforske forholdene i verden, og give logiske forklaringer og begrundelser for hvordan tingene hænger sammen.
Hvornår opstod videnskaben?
Helt fra de tidligste civilisationer er der blevet gjort store anstrengelser for at indsamle viden, og bruge den til at forklare den verden som mennesker har levet i. I det gamle Egypten og blandt de første nationer i Mesopotamien, har nogle af de tidligste former for videnskab været forbundet med at observere og kortlægge stjernehimlen. Derudover har man været interesseret i undersøge botanikkens verden, og finde ud af hvilke planter der kunne bruges som medicin. Nogle af de første teknologiske fremskridt menneskene gjorde, havde at gøre med håndværk som pottemagerkunsten, og arbejde med træ, sten og metaller. Et anden væsentligt videnskabeligt fremskridt var skriftssprog, og evnen til at skrive og læse, noget der gjorde at man kunne gemme og udveksle viden på en ny måde. Også viden om landbrug, deriblandt husdyrsavl og opdyrkning af afgrøder, kom til at påvirke livet på en måde der medførte store forandringer.
Videnskab i Antikken
I de efterfølgende græsk-romerske riger blev der gjort store videnskabelige fremskridt indenfor områder som matematik, geografi, fysik og kemi. Det gamle grækenland blev også særlig kendt for filosofien, som var kendetegnet af en søgen efter svar på livets store spørgsmål. Filosofferne Sokrates, Platon og Aristoteles er i dag verdenskendte for deres banebrydende tanker om menneskers forståelse af verden. Man begyndte også at etablerer videnscentre som Platons Akademi i Athen. Under det romerske rige, som blev den dominerende magt i datidens verden, blev viden fra gamle grækere og fra mange andre steder i verden samlet. De videnskabelige fremskridt gav romerne store teknologiske fordele som de gjorde brug af i forbindelse med krigførelse, og deres avancerede byggeprojekter.
Andre steder i verden blev der også gjort store opdagelser, f.eks. de fire store opdagelser fra Kina: kompasset, krudt, papir og en tidlig version af trykpressen. I Indien var man allerede tidligt kommet langt med forståelse af sprog og matematik, og kom med vigtige bidrag til udviklingen andre steder i verden.
Det byzantinske rige og den islamiske guldalder
Efter det romerske riges fald, gik den videnskabelig udvikling i stå, og på nogle områder oplevede man endda tilbagegang, særligt i den vestlige del af det romerske empire. Den østlige del, det byzantinske rige, formåede dog at holde fast på de store samlinger af viden, bl.a. gennem nogle verdensberømte læringscentre som byerne, Konstantinopel og Alexandria.
I takt med at Islam voksede frem i den 7. og 8. århundrede, begyndte den islamiske guldalder, der på ny satte gang i den videnskabelige udvikling. Det byzantinske rige banede vejen for at information og viden kunne blive udvekslet med det arabiske kalifat. Med oprettelsen af Visdommen Hus, et stort bibliotek i Bagdad ønskede muslimerne at samle viden fra alle de gamle riger, og gøre det til et førende forskningscenter. Den islamiske guldalder kom med værdifulde bidrag til videnskaben indenfor uddannelse, jura, matematik, kemi og fysik. Matematiske udtryk som “algebra” og “algoritme” kommer direkte fra arabiske udtryk. I forbindelse med forskningen i denne del af verden, begyndte man også så småt at udvikle den videnskabelige metode, en mere systematisk og rationel fremgangsmåde til videnskab.
Europæiske universiteter og den videnskabelige revolution
I tiden hvor det byzantinske rige og den islamiske guldalder havde stået for de videnskabelige fremskridt, havde udviklingen praktisk talt stået stille i den vestlige del af Europa. Det begyndte at ændre sig fra den 11. århundrede og frem, hvor universitetslignende institutioner voksede frem i storbyerne. Europa var blevet kristent og det var det kristne verdenssyn der ledte de største tænkere i denne del af verden. Man fik på ny tilgang til værkerne af de gamle grækere, samt viden fra arabiske videnskabsmænd. På universiteterne blev der undervist i de grundlæggende discipliner inden for videnskab.
I det 14. århundrede begyndte Renæssancen, der kommer det til betyde store omvæltninger inden for de intellektuelle kredse i Europa. Her genopblomstrede mange af de ideer og den viden som var gået tabt fra Antikken, og førte til nye opdagelser der påvirkede alt fra politik, kunst, literatur, og arkitektur, og medførte nye fremskridt inden for videnskaben. Man forstod i højere grad at videnskab skulle hvile på et solidt grundlag, og at det var nødvendigt at drage konklusioner baseret på erfaringsmæssige beviser. Det blev startskuddet til den videnskabelige revolution, og opdagelsen af den videnskabelige metode, der systematiserede indsamlingen af ny viden. Videnskabsmænd som Nicolaus Copernius og Galileo Galilei satte på grundlag af deres observationer spørgsmålstegn ved den holdning at jorden er universets midte, hvilket førte til at direkte opgør med kirkens autoritet. Andre indflydelsesrige videnskabsmænd fra denne periode er Tycho Brahe og Johannes Kepler.
Den videnskabelige metode og oplysningstiden
Den videnskabelige revolution var begyndelsen til den moderne videnskab. Den videnskabelige metode blev udbredt i de videnskabelige kredse i Europa, gennem systematisk eksperimentering og ved at gøre brug af både induktiv og deduktive tænkning var vejen banet for en skelsættende udvikling i viden og teknologi. Francis Bacon og Isaac Newton er nogle af forgangsmændene inden for videnskaben i denne periode. Newton satte for første gang ord på en række fysiske lov, deriblandt tyngdeloven.
På den religiøse side, skete der også store forandringer. Martin Luther havde indledt et opgør med den katolske kirkes myndigheder, og hans tanker førte til Reformationen, og grundlæggelsen af de protestantiske kirkesamfund. At den katolske kirke mistede en stor del af sin magt, ledte til at videnskaben frit kunne stille spørgsmålstegn ved de holdninger som i århundreder havde domineret menneskers syn på verden.
I 17-tallet kulminerede udviklingen i Oplysningstiden, hvor de videnskabelige fremskridt voksede med eksponentielle hastigheder. Verden blev for altid forandret, det blev nye tider politisk og religiøst, og ny viden så dagens lys inden for alle grene af videnskaben. Vores moderne verden hviler på det grundlag der blev lagt i denne tidsperiode.
