Hvordan definerer psykologien i dag forskelle i personlighed? Hvordan spiller big five modellen en afgørende rolle i den forbindelse?
Mange som har søgt arbejde, eller som har været ansat i en større virksomhed, har på et tidspunkt oplevet at skulle udfylde en personlighedstest. I dag er meget arbejde inden for HR eller personale afdelinger forbundet med brugen af personlighedstests, som hjælper virksomhedsledere til at sikre at deres medarbejdere trives på arbejdspladsen, og at deres potentiale udnyttes på bedst mulige måde. En af de foretrukne psykologiske teorier som lægger bag ved sådanne personlighedstest er Big Five modellen, også kendt Femfaktormodellen eller OCEAN.
Modellen bygger på en ide som opstod allerede i 1884 og blev beskrevet af psykologen Sir Francis Galton. Han skrev: “Jeg prøvede at få et overblik over antallet af de mest tydelige karaktertræk ved at tælle de ord der blev brugt til at beskrive dem i en ordbog.” (Francis Galton, Measurement of Character, 1884) Han fandt frem til omkring 1000 forskellige ord der var brugt i sproget til at beskrive personlighedstræk. Det blev kendt som den ‘leksikalske hypotese’. Mange forskere samlede siden ideen op og videreudviklede den. I 1936 gennemførte Gordon Allport and Henry S. Odbert, den hidtil største undersøgelse af sproglige begreber som bruges til at beskrive personlighed. Ved at gennemgå Webster’s New International Dictionary kom de frem til næsten 18.000 forskellige ord, samtidig forsøgte de at sorterer udtrykkene efter psykologiske principper. Nogle ord sigtede til personlighedsforskelle, andre til følelsesmæssige stemninger eller sociale bedømmelser af en person.
Mange af de forskellige ord havde dog næsten samme betydning, og der var brug for at prøve at samle ord der mere eller mindre sigtede til det samme personlighedstræk i samme kategorier. En af dem som forsøgte dette var Warren Norman, der i 1963 formulerede de 5 overordnede personlighedstræk som blev til Big Five. Først i 1980’erne begyndte teorien endeligt at slå igennem indenfor psykologien. I 1985 udviklede Costa og McCrae den første personlighedstest bygget på big five personlighedsteorien, kendt som ‘NEO PI’. I dag findes der adskillge test til at måle personlighedstrækkene hos en person, men gennemgående er metoden der benyttes selvrapportering, hvor personen udfylder en række spørgsmål om hvordan de ser sig selv.
De fem personlighedstræk
De fem overordnede personlighedstræk i Big Five modellen er Neuroticisme, Udadvendthed, Åbenhed, Venlighed, Samvittighedsfuldhed. Det er almindelig accepteret at de sigter til noget grundlæggende vedrørende personlighedsforskelle blandt mennesker.
Neuroticisme (Neuroticism)
Folk der scorer højt på neuroticisme har et mere ustabilt humør og bliver nemmere påvirket af følelser som angst, bekymring, frygt, vrede, frustration, skyldfølelse, depressive følelser og ensomhed. De er samtidig i risikozonen for at blive ramt af psykisk sygdom.
Udadventhed (Extroversion)
At være udadvendt kan vise sig ved at man er meget social, snakkesalig, og engageret i omverdenen, og kan endvidere komme til udtryk ved et højt energi, og aktivitetsniveau og stor entusiasme. Ofte ses også en tendens til at være i centrum ved sociale begivenheder og ikke have problemer med at skabe opmærksomhed om sig selv. Det modsatte er indadvendthed som er karakteriseret ved at være mere stille, reserveret, og mindre villig til blive involveret i sociale sammenhænge.
Åbenhed (Openness to experience)
Åbenhed er kendetegnet af stor nysgerrighed og interesse for alt nyt og anderledes, og mennesker som scorer højt på åbenhedsfaktoren har generelt større værdsættelse for kunst, følelser, oplevelser og forestillingsevne. De er intellektuel videbegærlige, har sans for skønhed og er ofte meget kreative og har en udpræget evne til at tænke ud af boksen.
Venlighed (Agreeableness)
Personlighedstrækket venlighed afspejler sig ved et større hensyn til menneskelige følelser og forhold. Dem som scorer højt på venlighed lægger større vægt på at bevare et godt forhold til andre mennesker og er generelt betænksomme, hjælpsomme, gavmilde og villige til ofre sig selv for andre. Personer som ikke scorer højt på venlighed sætter oftere deres egne interesser over andres, og er mindre villige til at gå på kompromis for andres skyld.
Samvittighedsfuldhed (Conscientiousness)
De personer som er samvittighedsfulde har større tendens til at vise selvdisiplin i deres hverdag, de gør deres bedste for altid at leve op til deres ansvar og de forventninger der er til dem. De er meget strukturerede, og har standarder som de måler sig selv i forhold til. Meget høj samvittighedsfuldhed kan komme til udtryk ved stædighed, og en høj grad af planlægning i alle deres aktiviteter. Lav samvittighedsfuldhed giver større fleksibilitet og spontanitet, men kan også resulterer i sløsethed eller uberegnelighed.
Du kan selv prøve at tage en Big Five test her:
