Nordmændenes hovedstad, Oslo, ligger smukt placeret imellem det klippe og skovfyldte terræn for enden af Oslo fjorden. Det er en flot by som har mange interessante ting at byde på hvis man lægger vejen forbi.

Operahuset
Et bygningsværk som i høj grad kendetegner Oslo er Operahuset som ligger ned mod fjorden. Det er designet til at ligne et isbjerg, og er beklædt med marmor og hvid granit som giver det den karakteristiske hvide udstråling. Det er muligt for besøgende at bestige operaen og fra toppen har man fint udsyn ud over fjorden og en del af Oslos havneområde.
Stortinget, Nationaltheateret, Kongeslottet og Rådhuset
Midt i byen finder man også et f
lot parkområde med elegante bygninger som Nationaltheateret og Stortinget som er hovedsædet for Norges parlement, og naturligvis Kongeslottet. I dette område findes også Norges Nationalgalleri og Historisk Museum. Går man fra Nationaltheateret ned mod vandet kommer man forbi Oslo’s Rådhus, et 66 meter højt rødt murstensbyggeri som tydeligt skiller sig ud i Oslos bybillede. Rådhuset er årligt rammen for uddelingen af Nobels fredspris og ikke langt derfra finder man Nobel Freds Center.

Aker Brygge og øerne i Oslo fjorden
Ud for Rådhuset ligger Aker Brygge, et smukt havneområde med udsigt til Akershus Fæstningen og øerne i Oslo fjorden. Man kan tage på tur rundt med en lille færge og besøge de små idylliske øer med huse og afslappende naturområder. Langs med vandet ved Aker Brygge finder man mange hyggelige spisesteder og cafeer.
Museer på Bygdøy
Fra Aker Brygge kan man også sejle med båd til halvøen Bygdøy hvor der findes en række kendte museer som for eksempel Vikingskipshuset, hvor man som navnet antyder kan komme man studerer de over 1000 år gamle vikingeskibe. Derudover er der Kon-Tiki Museet hvor man kan lære om den berømte nordmand Thor Heyerdahls ekspeditioner og Fram Museum om et skib som blev brugt til norske polarekspeditioner.
Skulpturer i Frognerparken
I Oslo findes også et stort parkområde, Frognerparken, som inkluderer det specielle Vigelandsanlæg der er en samling af over 200 skulpturer af den norske kunstner Gustav Vigeland. Det er et af Norges mest populære turistmål med over 1 million besøgende hvert år.
Skisport på Holmenkollen
Det er ingen hemmelighed at nordmændene elsker skisport og man skal ikke rejse langt fra Oslo for at få mulighed for at udfolde sine evner indenfor for skiløp, snowboarding og skihop.
Når man taler om skisport i Oslo kan man ikke komme uden om det flotte og velkendte skihopsanlæg på toppen af Holmenkollen, hvor det er muligt at komme en tur op i tårnet og nyde udsigten ud over Oslo.
I samme område ligger Oslo vinterpark på grænsen til det store vildmarksområde, Nordmarka, nord for byen. Det er en af de største og mest populære skisportsparker i Norge. Der er nem tilgang til vinterparken fra Oslo med bil eller metro. I Nordmarka området omkring vinterparken er det også gode muligheder for at tage på langrendsski på de mange oplyste løjper der fører rundt i det flotte skovområde. Og skulle man få brug for en pause undervejs kan man tage sig en kop varm kakao ved en af hyggelig hytter i området med servering.
Skulle man komme i sommerhalvåret er der ingen grund til at fortvivle, her kan man istedet tage på vandretur i Nordmarka og komme helt tæt på den smukke natur.