Få skriftsprog er omgivet af så stor mystik og fascination som de ægyptiske hieroglyffer, en skrift der består af små billedesymboler. Brugen af hieroglyffer blev udbredt under ægyptens storheds tid i århunderederne før vor tidsregning. Der hersker fortsat stor usikkerhed omkring oprindelsen til dette unikke skriftsprog. Men dets udbredte brug i det gamle ægypten kan tydeligt ses den dag i dag når vi stå overfor fund af velbevarede hieroglyffer på egyptiske bygningsværker så som templer og pyramider.
Men med det gamle ægyptens tilbagegang mistede man lidt efter lidt forståelsen af hieroglyfferne. Fra det 4. århundrede før vor tids regning hvor ægypten kom under græsk og efterfølgende romersk herredømmme begyndte ægyptisk kultur og sprog at træde i baggrunden. Da kristendommen gjorde sit indtog i ægypten, opstod det koptiske alfabet der er baseret på de græske bogstaver og erstattede brugen af hieroglyffer. I det 11. århunderede efter vor tidsregning blev ægypten invaderet af araberne og arabisk blev langsomt det mest brugte sprog i landet.
På trods af at sproget engang blev brugt i stor udstrakning, forsvandt forståelse af det gamle skriftssprog i glemmebogen. Der blev gjort mange anstrengelser i nyere tid for at finde nøglen til forståelsen af de mærkværdige hieroglyffer. Men man skal helt frem til 1799 før der blev gjort et større gennembryd. Den franske hær under ledelse af Napoleon havde taget kontrol med egypten, og under nedrivningen af en gammel mur fandt de en sort granitsten med inskriptioner. Inskriptionerne var inddelt i 3 afsnit skrevet med forskellige skrifttegn. Øverst et afsnit med græsk skrift, derefter demotisk skrift, der har nogle ligheder med koptisk og nederst et afsnit med hieroglyffer.
Man antog at det var samme tekst skrevet på forskellige sprog, og at man derfor ved at sammenligne teksterne havde enestående mulighed for at forstå hvordan hieroglyffer skulle tydes. Rosettestenen som den blev døbt, var med stor sandsynlighed nøglen man manglede for at forstå de gamle ægyptiske tegn. Stenen blev kort efter dens fund overtaget af briterne og bragt til england hvor den kom til at stå på British Museum i London.
Efterfølgende gav mange videnskabsmænd sig i kast med prøve og tyde stenen. Det var en fransk videnskabsmand ved navn Jean-François Champollion der til sidst løste mysteriet. Han genkender kongenavnet Ptolemaios blandt hieroglyfferne på stenen, og efter grundige undersøgelse tager han et stort skridt fremad med hensyn til forståelsen af hieroglyfferne og denne opdagelse bannede vejen for at vi idag kender betydningen af de gamle ægypteres skriftsprog.
