Har du nogensinde spekuleret på hvorfor nogle mennesker tilsyneladende elsker fester og socialt samvær med andre, har det let med at starte samtaler, og tilsyneladende aldrig mangler noget at tale om? Og hvorfor der på den anden side er mennesker som altid holder sig i baggrunden på arbejdspladsen eller er mere stille i frokostpausen, og som ofte foretrækker at tilbringe en aften alene hjemme med en god bog eller film fremfor at skulle ud og møde en masse nye mennesker?

Vi bruger ofte begreberne “at være udadvendt” eller “indadvendt” til at beskrive disse forskelle i vores væremåde. Og det er måske også en af de mest tydelige og anerkendte forskelle i personlighed som vi ser mellem mennesker i hverdagen. Desværre bliver det at være udadvendt ofte tillagt overdreven betydning i vores samfund og konsekvensen er at mange indadvendte føler sig  nødsaget til at opføre sig mere udadvendte end det kommer naturligt for dem for at begå sig i verden. Det fører også ofte med sig at mange indadvendte føler at der er noget galt med dem eller bebrejder sig selv at ikke at kunne leve op til idealet om et være udadvendt og snakkesalig.

Der er imidlertid hverken noget mærkeligt eller forkert ved at være indadvendt, tværtimod har de nogle fordele som andre der er mere udadvendte ikke har. I de senere år har bøger som ‘Quiet – The Power of Introvert in a world that can’t stop talking’ af Susan Cain forsøgt at kaste lys over fordelene ved at være mere indadvendt og skabe større værdsættelse af indadvendte. Det er blevet en almindelig opfattelse at man skal være udadvendt for at klare sig i verden og derfor er det ofte noget man ser efter i erhvervslivet. Men for eksempel har en undersøgelse lavet af Harvard Business Review peget på at en af fordelene ved have indadvendte ledere er at de er mere villige til at lytte opmærksomt til forslag fra deres underordnede og gøre brug af dem. Hjerneforskning har også vist at indadvendte generelt bruger længere tid på bearbejde og gennemtænke indtryk fra omverdenen og derfor kan bidrage med et andet perspektiv end udadvendte.

Grunden til at nogle er mere udadvendte end andre er noget man stadig arbejder på at kortlægge. Men mange undersøgelser og teorier peger på at vores hjernekemi har afgørende betydning og at hvor udadvendt man er langt hen ad vejen er noget man er født med. For eksempel er det blevet påvist at indadvendte er mere følsomme overfor hjernesignalstoffet dopamin, som har forbindelse med den tilfredshedsfølelse vi får når vi opnår noget, det være sig en belønning, et mål eller noget andet. Hvor en udadvendt person føler sig stimulerert eller motiveret af at være ude i verden og møder mennesker skal der ikke særlig meget til før en indadvendt føler sig overstimuleret og har brug for at trække sig tilbage. Indadvendte er også mere domineret af signalstoffet acetylkolin som også er en slags belønningsstof, men er mere forbundet med at det at rette sin opmærksomhed indad, at tænke dybt over tingene, reflekterer og fokuserer intensivt på en tanke. Indadvendte og udadvendte har altså nogle grundlæggende forskelle mht. til hvordan de føler sig stimuleret.

Det var den schweiziske psykiater Carl Jung der var den første til at bruge og definere det at være udadvendt og indadvendt. Han brugte udtrykkene ekstroversion og introversion, og siden er de blevet brugt i vid udstrækning i forbindelse med personlighedsbeskrivelser. Forskellige populære personlighedsteorier som f. eks. Big Five og MBTI gør brug af disse begreber for at beskrive forskelle i personlighed.

Der er dog ikke nogen mennsker som kan siges at være udelukkende udadvendte eller indadvendte. Det er mere nøjagtigt at sige vi alle har perioder hvor man er mere indadvendt og andre hvor man er mere udadvendt alt efter situationen. Men der opstår alligevel en tydelig forskel når nogen klart foretrækker det ene frem for det andet, som f. eks når en person i mange tilfælde foretrækker eller har det fint med at være for sig selv. Personer som betragter sig sig som lige dele udadvendt og indadvendt omtales ofte som ambiverte, og mange mennesker kan siges at ligge et sted midt imellem. Men uanset om det er på arbejdspladsen, uddannelsesstedet eller i familien er det af stor værdi at forstå, respektere og værdsætte forskellene på det at være udadvendt eller indadvendt.