Inden for de seneste årtier har man set en række udbrud af smitsomme sygdomme som SARS, svineinfluenza og senest coronavirus, men sygdomsepidemier er ikke noget nyt fænomen. Vi gennemgår her nogle af de værste udbrud af smitsomme sygdomme i verdenshistorien.

Den spanske syge (1918)

Det mest dødbringende sygdomsudbrud i nyere tid var den spanske syge, som spredte død og frygt i 1918, da 1. verdenkrig var ved at nå sin afslutning. Den var forårsaget af et H1N1 influenza virus, i stil med det der var skyld i svineinfluenza udbruddet i 2009. Den nåede at ramme omkring 500 millioner mennesker på verdensplan, hvilket svarede til ca. 23 % af verdensbefolkningen. Det vides ikke med sikkerhed, men det antages at mellem 50 til 100 millioner mennesker mistede livet på grund af influenzaudbruddet. Den fik navnet den spanske syge af den grund at en af de første smittede var den spanske Kong Alfons 13., og man associerede dermed sygdommen med spanien.I virkeligheden opstod sygdommen i USA, og blev bragt til Europa af amerikanske soldater.

Den sorte død (1347-1351)

Et af historien meste kendte sygdomsudbrud var den sorte død der hærgede i Europa i den sene middelalder. Den sorte død var et pest udbrud, som havde store konsekvenser for udviklingen i Europa. Det anslås at mellem 75 og 200 millioner mennesker døde som følge af den sorte død, der nåede sit højdepunkt i årene mellem 1347 og 1351. Den menes at være opstået i central- eller østasien, og være blevet bragt til Europa gennem handelen via Silkevejen. Den blev spredt til mange områder gennem lopper der levede på sorte rotter, som igen var med ombord på handelsskibe i Middelhavet. Det menes at den sorte død udslettede mellem 30 og 60 % af Europas befolkning, et alvorligt tilbageslag som det tog 200 år at komme sig over. 

Den justinianske pest (541-542)

Et andet sygdomsudbrud der har meget tilfælles med den sorte pest er den justinianske pest i det byzantinske rige i 600-tallet, opkaldt efter den herskeren Justinian I. Det var sandsynligvis den samme pestsygdom som senere førte til den sorte død. I forbindelse med den justinianske pest døde omkring 25 millioner mennesker, primært inden for det delte område af det romerske rige. Særligt den Byzantinske hovedstad, Konstantinobel, hvor Justinian regerede, var hårdt ramt. Pesten havde store konsekvenser for samfundet i det Byzantinske rige, og mellem 13 til 26% af verdensbefolkningen døde som følge af sygdommen. 

Den spanske syge, den sorte død og den justinianske pest er nogle af de absolut mest dødbringende sygdomsepidemier verden har oplevet. Der findes også andre sygdomme som er skyld i millioner af menneskers død, deriblandt tuberkulose, tyfus, kolera og kobber. Disse sygdomme har dog ofte været kendetegnet af en langsommere spredning, men en meget mere langvarig terrorisering af menneskeheden.