Når der opstår et smitsomt sygdomsudbryd er det som regel forårsaget af infektioner af enten virus (Influenza, Kopper) eller bakterier (Tuberkolose, Tyfus, Pest). Når et sygdomsudbrud opnår et vist omfang taler man om en epidemi eller i nogle tilfælde en pandemi. Hvad er forskellen?

Epidemi

En epidemi er et hastigt voksende udbrud af en infektionssygdom, der bryder ud i et bestemt og afgrænset geografisk område eller i en befolkningsgruppe. En epidemi er kendetegnet af at den spredes hurtigt, og inden for 2 uger at have nået ud til en stor del af befolkningen.

Pandemi

En pandemi er ligesom en epidemi et omfattede udbrud af en infektionssygdom, men med et langt større omfang. Når et sygdomsudbrud spreder sig internationalt gennem mange lande og befolkningsgrupper, f.eks. hele kontinenter, eller hvis det bliver verdensomspændende, tales der om en pandemi.