Det er ikke ualmindeligt at høre forældre sige til deres børn at de skal tage varmt tøj på for at undgå at blive forkølet. Eller nogle gange drager folk den konklusion at de blevet syge fordi de har opholdt sig ude længe eller har været i en situation hvor de var blevet meget kolde.
Det er imidlertid en udbredt misforståelse at kulde i sig selv kan forårsage forkølelse eller influenza da disse er virussygdomme. Man bliver dermed kun syg hvis man bliver inficeret af et virus fra en anden person. Normalt spredes disse virus som små dråber i luften opstået i forbindelse med at en person nyser eller hoster. Man kan også blive smittet hvis man man får forkølelsesvirus på sine hænder og de derefter kommer i berøring med ens næse eller øjne.
Man behøver altså ikke at frygte for at blive forkølet blot fordi man en dag fryser meget eller er blevet nedkølet. Men dermed ikke sagt at kulde ikke har nogen betydning i forbindelse med forkølelse. Studier har vist at der er en forbindelse mellem koldt vejr og en forøgelse i tilfældene af forkølelse. Når det er koldt ude har forkølelsesvirus bedre betingelser for at overleve og samtidig nedsættes vores immunsforsvars evne til at beskytte sig mod virus pga. kulden.
Det kan altså have betydning at man passer ekstra på når det er koldt og samtidig sørger for at holde sig selv varm. Derudover kan man tage sig en række forholdsregler for at undgå at blive smittet med forkølelse eller influenza:
- Vask hænder ofte, særligt når man har udvekslet håndtryk eller været på steder med mange mennesker.
- Undgå at føre sine hænder op til næse og øjne.
- Hold afstand til andre som er ramt af forkølelse, særligt hvis de hoster eller nyser.