De fleste mennesker har efterhånden hørt om Bitcoin, nogle gange fra sensationelle overskrifter i medierne som beskriver hvordan den er faldet kraftigt i værdi eller måske fra venner og bekendte som har tjent en formue på spekulative investeringer i den digitale valuta. Det anslåes at der på verdensplan er omkring 100 millioner som rent faktisk har investeret i Bitcoin og der er derfor ingen tvivl om at Bitcoin er et fænomen som bliver mere og mere udbredt overalt på jorden. I 2021 kunne man læse at El Salvador blev det første land i verden til at adoptere Bitcoin som en anerkendt nationalvaluta. Men hvad er Bitcoin egentlig og hvordan fungerer den? Og hvilken betydning vil den komme til at få i fremtiden?
Hvad er Bitcoin?
Bitcoin er defineret som en decentraliseret kryptovaluta, der kan udveksles mellem forskellige parter ved hjælp af et advanceret computernetværk. En kryptovaluta er en digital form for betalingsmiddel eller penge som er baseret på en række forskellige teknologier deriblandt blockchain, en form for offentligt bogholderi over hvem der ejer bitcoin kombineret med krypteringsværktøjer som er med til at øge sikkerheden. At netværket er decentraliseret vil sige at den bliver styret af softwareprotokoller og algoritmer som ikke kan kontrolleres af hverken udviklere, offentlige myndigheder eller virksomheder og som opererer fra mange forskellige computerenheder rundt omkring i verden, der hver især ligger inde med en nøjagtig optegnelse af alle gennemførte transaktioner på netværket.
For at systemet kan holdes kørende er der brug for såkaldte bitcoin minere som gennemfører komplicerede udregninger forbundet med at holde optegnelserne ved lige i netværkets blockchain. Minere som gør deres processorkraft tilgængelig for netværket bliver belønnet med nye Bitcoin som tilføjes netværket. Bitcoin er begrænset til på et tidspunkt i fremtiden at kunne nå op på en maksimal mængde af i alt 21 millioner bitcoin, men samtidig kan hver enkelt Bitcoin også deles op i 100 millioner mindre dele som kaldes Satoshi efter opfinderen.
Skaberen bag – Satoshi Nakamoto
Bitcoins historie tager sin begyndelse i januar 2009 hvor en ukendt person uden psuedonymet Satoshi Nakamoto for første gang startede bitcoin netværket. Året forinden havde han udgivet et såkaldt “whitepaper” der beskrev ideen bag bitcoin og hans vision for hvordan systemet skulle fungere. På trods af mange spekulationer er identiteten af Satoshi Nakamoto aldrig blevet fastslået og det vides i dag ikke hvem han var på trods af mange spekulationer. I begyndelsen var kendskabet til bitcoin begrænset til en meget lille gruppe personer, som hver især havde en særlig interesse for ideen med kryptovalutaer, men langsomt og sikkert begyndte brugen af bitcoin at blive mere udbredt og netværket voksede sig større.
I 2010 nåede Bitcoin en vigtig milepæl da kryptovalutaen for første gang blev brugt som betalingsmiddel til at købe to pizza’er for 10 bitcoin. I takt med at Bitcoin begyndte at udvise et potentiale til at kunne bruges som betalingsmiddel har kryptovalutaen oplevet eksponentiel vækst over hele verden, hvilket også har fået dens værdi til at stige eksplosivt. I midten af 2021 nåede prisen på en enkelt bitcoin op på over 400.000 kr., men prisen er dog berygtet for at have kraftige udsving hvor den nogle gange kan falde med op til 80-90 procent. På trods af ustabiliteten er den over en årrække vokset mere i værdi end næsten alle andre investeringsaktiver.
Blockchain teknologi og kryptering
Teknologien bag bitcoin er en såkaldt blockchain der er en form for offentligt tilgængeligt bogholderi som holder styr på hvem der ejer hver enkelt bitcoin. En blockchain er dermed en lang liste af optegnelser der bliver registreret i forlængelse af hinanden opdelt i blokke af data og som hele tiden udvides i takt med at Bitcoins skifter ejere. Når først en blok er blevet registreret i netværket er det praktisk talt umuligt at gå tilbage og ændre den.
Den samlede liste af optegnelser bliver opbevaret og opdateret af en lang række uafhængige enheder som er forbundet gennem internettet. Disse uafhængige enheder er kendt som “nodes”, og det er i teorien muligt for enhver at oprette sin egen node hvis man har en computer med adgang til internettet.
Der findes ingen fysik form for bitcoin, da den udelukkede eksisterer som en digital optegnelse. Den eneste måde at eje bitcoin på er ved at have en “wallet”, som er tilknyttet en privat bitcoin “nøgle” eller adgangskode og en offentlig adresse som bruges til identifikation i netværket og som andre kan sende bitcoin til. Den private nøgle er en form for digital signatur som er den eneste måde til at kontrollere sine bitcoin på og som er nødvendig for at kunne overføre dem til andre. Af netop den grund er folk meget forsigtige med hvordan man opbevarer sin nøgle for at undgå at den bliver stjålet af hackere. Der er forskellige måder at gøre det på bl.a. ved at have på en enhed der ikke er tilkoblet internettet eller noget så simpelt som at opbevare koderne på et stykke papir. Det menes at omkring 20% af alle bitcoin er gået tabt fordi ejerne har mistet deres private nøgle.
Bitcoin minedrift og det kontroversielle energiforbrug
Som nævnt er det bitcoin minerne der står for at tilføje nye blokke til Bitcoins blockchain eller liste over optegnelser, og for at kunne gøre det må de først løse en kryptografisk opgave der kræver meget processorkraft og dermed meget energi. Først når opgaven er løst får mineren tilladelse til at tilføje en ny block til listen og får i den forbindelse tildelt et antal nye bitcoin som betaling. Denne metode til at vedligeholde netværket er kendt som proof-of-work, altså at minerne først skal bevise at de har udført et stykke arbejde for at blive belønnet. Minere bliver desuden betalt mindre transaktionsgebyrer hver gang der overføres Bitcoin fra en adresse til en anden.
Et af de aspekter som Bitcoin er blevet mest kritiseret for er dens omfattende energiforbrug. Det er blevet anslået at Bitcoin minerne bruger omkring 131 TWh årligt i 2022 hvilket udgør 0,29% af verdens energiproduktion og betyder at den på verdensplan bruger lige så meget strøm som et mellemstort land. Andre vil argumenterer at netop det faktum at det er forbundet med omkostninger at skabe nye bitcoins er med til at give den en grundlæggende værdi, desuden peger nogle på at muligheden for deltage i minedrift af bitcoin kan bruges til at udnytte overskudsenergi fra vedvarende energikilder forskellige steder i verden som ellers ville gå tabt.
De økonomiske principper bag ved Bitcoin
Der er stor debat omkring hvorvidt Bitcoin kan karakteriseres som “penge”. Almindeligvis skal det vi opfatter som penge have 3 grundlæggende funktioner, det skal kunne fastholde værdi, benyttes som betalingsmiddel og bruges som bogføringsenhed. Gennem tiden har guld fungereret som en af de mest udbredte former for penge, fordi det har en række egenskaber der gør det velegnet til dette formål. Guld findes kun i en meget begrænset mængde og er svært tilgængeligt, det er holdbart, det kan opdeles i mindre enheder og det er nemt at bytte for andre varer. Før i tiden var penge som den amerikanske dollar bundet til værdien af guld, det vil sige at man til hver tid kunne bytte sine dollars til en fastsat mængde guld, dette er også kendt som guldstandarden. I 1971 valgte USA dog at stoppe med at knytte dollarens værdi til guld og det samme gælder i dag for praktisk talt alle landes valutaer.
Bitcoin er et digitalt forsøg på opfylde de grundlæggende kriterier for penge og er til tider blevet omtalt som digitalt guld fordi den på samme måde er begrænset med en maksimal mængde på 21 millioner Bitcoin, den eksistens er bekræftet af tusindvis af af forskellige netværksenheder, hvilket gør den meget svær at ødelægge, den kan let opdeles i mindre dele og den kan på et øjeblik udveksles med andre overalt i verden gennem internettet.
Bitcoin er bygget på nogle grundlæggende økonomiske principper som er nært forbundet med den Østrigske skole inden for økonomi, som mener at penge ikke skal være kontrolleret af en centralbank, men i stedet være styret af frie markedskræfter på samme måde som almindelig handel. En af formålene med Bitcoin var for at gøre op med nogle af de problemer der er forbundet med moderne penge politik. Når man i dag bruger papirpenge som er udstedt af offentlige myndigheder, f.eks. kan en centralbank frit vælge at lave flere penge ud af den blå luft og dette kan nemt misbruges af myndighederne til at dække underskud og udgifter i offentlige budgetter. Når flere penge blive sat i omløb af en centralbank er en logisk konsekvens at værdien af de nuværende sedler som folk lægger inde med mister værdi hvilket vi kender som inflation. Bitcoin handles derimod udelukkende på frie markedsvilkår og fordi den er decentraliseret har myndigheder ingen mulighed for at påvirke den måde Bitcoin fungerer på.
Fremtiden for kryptovaluta
Bitcoins fremkomst i verden har ført til at skabelsen af mange andre kryptovalutaer som på forskellige måder prøver at udfordre Bitcoin, deriblandt Ethereum, XRP og Cardano for blot at nævne nogle enkelte, men indtil videre er Bitcoin dominerende på området både ved at have den længste historie men også den største markedsværdi. Kryptovalutaerne med ser ud til at være kommet for at blive, de er i særlig grad populære blandt de yngre generationer, statistikker viser at Gen Zs(18 – 24 årige) og Millennials (25-40 årige) tilsammen udgør 94 % af kryptokøbere.
Kryptovalutaer handles ofte på kryptobørser som Coinbase, FTX eller Binance. Kryptohandel er endnu ikke reguleret af offentlige myndigheder i Danmark og er derfor ikke omfattet af samme beskyttelse som f.eks. investering i aktier er. Mange banker er generelt heller ikke særlig begejstrede for at deres kunder handler med kryptovalutaer, men en forholdvis nem måde at komme i gang med at investerer i krypto er ved at bruge Lunar Block som er en dansk krypto handelsplatform, hvor man dog ikke kan bruge kryptovalutaerne som betalingsmiddel.
En udfordring for Bitcoin er at den er forholdsvist begrænset i forhold til hvor mange transaktioner den kan håndterer ad gangen og så tager det op til 10 minutter at få en bekræftelse på at en bitcoin-overførsel er gået igennem på netværket. Man har prøvet at lave nye udgaver af Bitcoin som løser disse problemer, men de alternative udgaver af Bitcoin er aldrig rigtigt blevet accepteret af kryptobrugerne. I dag arbejder man i stedet med at udvikle Lightning Layer 2 netværket der fungerer i forlængelse af det rigtige Bitcoin netværk. Ved hjælp af Lightning netværket kan man på nuværende tidspunkt gennemføre Bitcoin betalinger på meget kort tid og potentielt kan netværket udvides til at håndterer så mange transaktioner som der med tiden vil blive brug for
Bitcoin ser ud til stadig at være i begyndelsen af sin udvikling, men den har allerede haft stor indflydelse på både det finansielle og det teknologisk område. Spørgsmålet er hvilken betydning Bitcoin og den revolutionerende nye udvikling som sker i forbindelse med kryptovalutaer kommer til at få i fremtiden.
OBS. Dette er ikke investeringsrådgivning, handel med kryptovalutaer som Bitcoin er forbundet med stor risiko og sker på eget ansvar.
