Der er blevet gjort mange fremskridt de senere år inden for forståelsen af hvordan vores hjerne fungerer i praksis. Forskere har lidt efter lidt identificeret nogle af de stoffer som bevæger sig rundt i hjernen og som har stor indvirkning på hvordan vi føler os tilpas. Disse stoffer kaldes signalstoffer, hvilket er et passende navn da de overbringer signaler mellem nerveceller eller neuroner som er celler der har grundlæggende betydning for hvordan vores hjerne fungerer. Der findes utallige signalsstoffer som indgår i et indviklet og kompliceret net af forskellige forbindelser på kryds og tværs. Blandt væsentlige og velkendte signalsstoffer er: serotonin, dopamin, oxytocin, endorfin adrenalin, noradrenalin og histamin.
Serotonin. Dette signalsstof er forbundet med vores generelle velbefindende. Når mængden af serotonin i kroppen befinder sig på et normalt niveau, føler man sig godt tilpas og er overvejende glad og afslappet. Studier har afsløret at folk med depression har mangel på serotonin, og er dermed føler sig mere bekymrede, urolige og nervøse.
Dopamin. Højst sandsynligt er det ikke første gang du hører om signalstoffet “Dopamin” da dette er et af de mere velkendte af slagsens. Ofte bliver det omtalt i forbindelse med hjernens belønningscenter og det har også en stor finger med i spillet når vi i vores daglige liv føler spontan tilfredsstillelse eller fornøjelse over forskellige situationer eller oplevelser. Dette kunne være at når vi har udført et hårdt stykke arbejde, købt en ny mobiltelefon eller når vi sætter tænderne i en god burger. Med andre ord er dopamin indblandet i den gode følelse vi bliver “belønnet” med hver gang vi opnår noget vi gerne vil have. Dopamin får også ofte skylden for afhængighed. Nogle stoffer som for eksempel, alkohol, koffein, sukker, nikotin, kokain og heroin, kan nemlig udløse meget høje mængder dopamin og på den måde oversvømme hjernen med en intens tilfredsstillelse. Hjernen forbinder efter vedvarede brug denne oplevelse til stoffet og skaber en trang efter det som kan være svær at modstå.
Oxytocin. Signalstoffet Oxytocin skiller sig ud ved at være et såkaldt berøringssignalsstof som bliver frigivet i hjernen når vi har fysisk kontakt med andre, som for eksempel når man giver et kram eller holder i hånd. Det har den særlige funktion at det er med til at skabe et bånd mellem to personer og knytte dem til hinanden, af den grund er det også ofte kaldet “krammehormonet” og “kærlighedshormonet”. Det bidrager til velvære og giver en fornemmelse af tillid til den anden person og spiller for eksempel også ind i forholdet mellem mor og barn.
Dette er naturligvis på mange måder en forenklet beskrivelse eftersom mange andre ting er indblandet i hvordan hjernens nervesystem virker, og der er fortsat lang vej til en fuld forståelse af vores fantastiske hjerne. Men næste gang du nyder et dejligt stykke chokolade, så tænk engang over hvilke fascinerende reaktioner du netop har sat igang i din hjerne!
Related posts
1 Comment
Comments are closed.
[…] med. For eksempel er det blevet påvist at indadvendte er mere følsomme overfor signalstoffet dopamin i vores hjerne, har som forbindelse med den tilfredshedsfølelse vi får når vi opnår noget, det […]